Vil du dyrke road racing?

Hvis du holder af at køre på motorcykel, har du måske også en racerkører i maven? Så kunne det måske være en idé at kaste dig over road racing, som er en fed sport, hvor du kan udleve din fartglæde uden at sætte andres liv og helbred på spil – og uden at overtræde færdselsloven.

Road racing er et racerløb for motorcykel, som afholdes på lukkede asfaltbaner. Man kan køre road race helt ned til 10-års alderen, hvor man kan køre på små cykler på 50 – 110 ccm. Fra 13 år kan man køre på 125 ccm maskiner, og fra man er 16 år, må man køre på de store cykler på 600 ccm (som kaldes Super Sport) og 1.000 ccm (som kaldes Super Bike). Og der er masser af glæde ved at køre disse løb, uanset hvilket niveau du er på, og hvor store (eller små) maskiner, du må køre på.

I Danmark er der flere klubber, hvor der afholdes løb i DM-klassen. Du har således mulighed for at træne seriøst og kan arbejde dig op i den bedste del af kørerne, hvis du virkelig vil denne fantastiske sport.

For at kunne køre Road Racing i klub, skal man tage en licens som kører. Denne fungerer samtidig som en forsikring, så du er dækket, hvis du skulle komme en skade. Det er også vigtigt at sørge for at have godt, personligt udstyr, så du kan prioritere din sikkerhed. Dette udstyr tæller selvfølgelig en god hjelm, som skal være en helhjelm, men også læderdragt, gode læderstøvler til MC, handsker af læder samt rygbeskytter.

Afhængigt af, hvordan du griber sporten an, kan du køre på en specialbygget løbsmaskine eller på en maskine, der også kan bruges til kørsel på almindelig gade. Her skal en del af det sædvanlige udstyr såsom støtteben og spejle dog være fjernet.